Kivikoskids

Kivikoski

Posts Tagged ‘ventetiden’

Søsterforberedelser

Nu må man sige, at vi for alvor er kommet lillesøsters ankomst et skridt nærmere – vi gør i hvert fald, hvad vi kan for at forberede os på alle måder. For det første har vi arvet en uoverskuelig stor mængde pigetøj, som Mads hentede i tirsdags – vi er den glade giver evigt taknemmelig. Det er altid noget, der kan få det hele til at komme lidt tættere på, når man sidder og kigger på de mange lækre sager, vores lille sveske skal betrækkes med.

Billede på vej!

Derudover er der skaffet litteratur til den kommende storebror hjem fra biblioteket, som skal forberede ham lidt på den forestående omvæltning. Nogle af bøgerne er dog lige grundige nok i deres gennemgang af, hvordan en baby bliver til, så der er nogle sider hist og her, vi gemmer et par måneder endnu af hensyn til forældrene.

Billede på vej!

Fødselsdag

Svesken er nu 20 uger og 2 dage gammel, og i mandags fik vi datoen for den lilles ankomst. Fødslen bliver denne gang lidt mere planlagt end sidst, da lillesøster kommer til verden ved et kejsersnit den 28. juli 2011. Det bliver en anderledes oplevelse at gøre det på denne måde, men vi glæder os meget, til hun kommer om præcis 18 uger og fem dage.

Spark i maven

I dag er Kivikoskid #2 19 uger gammel, og der er dermed kun en uge til, at vi er nået halvvejs gennem graviditeten. Ugerne er simpelthen fløjet afsted på en helt anden måde, end da vi ventede Linus, og jeg må indrømme, at opmærksomheden er gået til meget andet end det lille mirakel i maven. Den seneste uges tid har den heftige aktivitet, vi har kunnet se til scanning, dog også kunnet mærkes i form af små spark i maven, hvilket gør, at det hele føles lidt mere nærværende. Det er hyggeligt flere gange dagligt, at blive mindet om, at der er en lille aktiv sveske på vej.